Sådan vælger I jeres første AI-opgave

Find en opgave, I kender godt.

Tag fat i en kollega, der jævnligt bruger tid på at læse, sammenligne eller holde styr på information. Det kan være leverandørforslag, der skal gennemgås, eller kundehenvendelser, der skal sorteres efter emne. I skal have adgang til materialet og kunne beskrive, hvad et godt resultat er.

Spørg ind til arbejdet: Hvad bruger du mest tid på? Hvilke oplysninger skal altid med? Er det svært at svare på, så brug lidt tid på at forstå arbejdsgangen, før I vælger, hvor AI skal hjælpe.

Skriv tre mulige opgaver ned, og vælg én sammen. Se på, hvor tit den dukker op, hvad der gør den besværlig, og hvem der kan tjekke resultatet. Opgaven skal være relevant for jer. Samtidig skal eventuelle fejl kunne opdages og rettes, før nogen bruger udkastet.

Prøv AI på en del af opgaven.

Forestil jer, at I skal sammenligne tre leverandørforslag. I skal forstå tilbuddene, afklare det, der mangler, og til sidst vælge en leverandør. I dette fiktive eksempel begynder forsøget med at samle de oplysninger, der allerede står i tilbuddene, i én oversigt.

Aftal kolonnerne, før I går i gang: leverance, pris, tidsplan og forbehold. Bed AI om at henvise til, hvor oplysningerne står i hvert forslag, og markere det, der mangler. Så har teamet et udkast at gennemgå. I skal stadig afklare spørgsmålene og selv vælge leverandøren.

Sæt også ord på, hvad I vil undersøge. For eksempel: Kan AI hjælpe os med at lave en oversigt, som er hurtigere at færdiggøre og mindst lige så brugbar som den, vi laver i dag?

Gem den instruktion, I giver AI. Den skal I bruge igen, når I gentager forsøget.

Få styr på, hvad I må bruge.

Værktøjet skal være godkendt af virksomheden til den opgave, I vil løse. I skal også vide, hvilke oplysninger I må lægge ind. Det er ikke afklaret, bare fordi I har en licens. Er I i tvivl, så spørg dem, der har ansvaret i virksomheden, før I bruger materialet.

I kan begynde med fiktive forslag, hvor I kender indholdet og ved, hvad der bør stå i resultatet. Det giver jer mulighed for at prøve arbejdsgangen. Når I senere bruger virkelige dokumenter, skal I undersøge, hvordan den håndterer forskelle i materialet og de krav, der gælder for det.

Aftal, hvem der har det faglige ansvar for at gennemgå udkastet, før det bliver delt eller brugt. Vedkommende skal kontrollere oplysningerne mod de oprindelige kilder, også når AI har sat kildehenvisninger på. Væsentlige forbehold skal være med, og I skal tjekke, om noget er overset eller opfundet.

Regn kontrollen og rettelserne med.

Beskriv, hvordan I løser opgaven i dag, og hvad I forventer af kvaliteten. Prøv så den nye fremgangsmåde på flere sammenlignelige opgaver. Ét godt resultat kan give jer noget at undersøge videre, men I har brug for at se, om det holder, før I ændrer en fast arbejdsgang.

Regn hele tidsforbruget med: forberedelse, instruktion til AI, kontrol og rettelser. Se også på, om resultatet er korrekt, har de nødvendige oplysninger med og kan bruges til opgaven. Hvis kontrollen tager længere tid, end det ville tage kollegaen at løse opgaven selv, har den hurtige kladde ikke sparet jer arbejde.

Aftal, hvornår I samler op, og skriv ned, hvorfor I vil fortsætte, ændre forsøget eller stoppe. Virker fremgangsmåden, så gem en kort arbejdsbeskrivelse med materialet, instruktionen og det, der skal tjekkes. Den næste kollega skal kunne prøve den samme opgave uden at begynde forfra. I kan rette beskrivelsen til, efterhånden som I lærer mere.